Har du spørgsmål?
Kontakt os her
For vores kunder handler affaldshåndtering om mere end tømning af en container. Det handler om tillid, tryghed og løsninger, der fungerer i praksis.
Vores seneste kundetilfredshedsundersøgelse fra 2025 viser, at kunderne især værdsætter:
At affaldet bliver hentet til aftalt tid
At Online Service gør det enkelt at bestille tømninger, giver adgang til mængdedata samt nøgletal til bæredygtighedsrapportering
Mulighed for fleksible tømningsintervaller
Vores kunder fremhæver også nem kontakt til kundeservice, servicemindede chauffører og rådgivning om korrekt sortering som vigtige parametre. Samtidig sætter de stor pris på at kunne samle deres affaldshåndtering ét sted - fast og flydende affald, slamsugning og kloakservice - hvilket gør hverdagen enkel og mere overskuelig.
Høj tilfredshed. Høj loyalitet.
Vi anvender nps.todays platform til måling af kundetilfredshed. Net Promoter Score (NPS) er med sin 0-10 skala den mest anvendte metode til måling af kundeloyalitet. Med en gennemsnitsrating på 8,36 viser det tydeligt, at vores kunder ikke blot er tilfredse. De er meget tilfredse, loyale og villige til aktivt at anbefale os til andre. Dette er et stærkt bevis på, at vores værdier som ansvarlighed, troværdighed og evnen til at skabe reel værdi ikke blot kommunikeres, men også mærkes konkret i samarbejdet med vores kunder.
Vi lytter. Vi lærer. Vi udvikler.
Det betyder ikke, at vi hviler på laurbærrene. Vi lytter aktivt til vores kunder og bruger deres feedback som drivkraft for konstant forbedring. Hver kommentar, idé og oplevelse bliver taget alvorligt, fordi vi ved, at vejen til endnu bedre service og stærkere samarbejde går gennem løbende udvikling.