Vores arbejdsplads

Vores arbejdsplads

Marius Pedersen A/S er en stabil arbejdsplads med over 100 år på bagen. Vi er ejet af Entreprenør Marius Pedersens Fond, hvilket giver tryghed og langsigtet stabilitet for både medarbejdere og kunder.

Vi tilbyder en arbejdsplads med høj anciennitet og specialistviden samt gode muligheder for at udvikle sig internt i virksomheden f.eks. gennem vores egen lederuddannelse. En arbejdsplads med over 1800 dedikerede kolleger, der samarbejder på tværs af hele landet, så der er altid hjælp at hente. Og en arbejdsplads, der praktiserer ordentlighed, frihed under ansvar, og hvor der altid er plads til et godt grin.

Fondsejerskab sikrer medarbejderne

Allerede i 1950'erne begynder Marius at forberede til det generationsskifte, der gennemføres med overdragelsen til fondseje i 1972. Det er afgørende for Marius at holde virksomheden samlet, sikre dens mulighed for at udvikle sig og give beskæftigelse til de mange medarbejdere.

’Marius ånden'

I Marius Pedersen A/S har vi som arbejdsplads noget, du helt sikkert ikke finder andre steder: Marius ånden. Den er svær at forklare, for den skal mærkes. Men vi vil alligevel gøre et forsøg. 

Allerede på din første dag fornemmer du, at noget er anderledes. Du ser, hvordan dine nye kolleger går til deres arbejde med engagement og ansvar. Opgaverne er forskellige, rollerne ligeså, men fælles er følelsen af, at det, de laver, betyder noget. Der er en naturlig respekt for arbejdet og for hinanden.

Efterhånden lægger du mærke til det, der ikke står i nogen jobbeskrivelse. Sammenholdet. Den måde folk taler med hinanden på. Hjælper hinanden. Griner sammen. Et fællesskab, der rækker på tværs af afdelinger og funktioner, og en fornemmelse af at alle trækker i samme retning.

Den følelse har dybe rødder. Marius havde et nært, næsten familiært forhold til sine medarbejdere. Man kendte hinanden, passede på hinanden og tog ansvar - ikke kun for opgaverne, men for fællesskabet. Den tilgang har sat sit aftryk, og selvom tiden er gået, lever den ånd stadig videre i dag. Det er Marius ånden.

Langsomt går det op for dig, at det er netop dét, du mærker. En fælles drivkraft, der opstår, når mennesker oplever, at deres arbejde har værdi, og at de ikke står alene med det.

Da dagen er slut, og I siger “tak for i dag”, går du derfra med en særlig fornemmelse. Den er svær at forklare, men tydelig at mærke.

Fortæl en tilfældig person om Marius ånden, og de vil måske ikke helt forstå det. Nævn den for en kollega hos Marius Pedersen A/S, og de ved præcis, hvad du mener.

For nu ved du det også.
Du har mærket den.

Velkommen til Marius Pedersen A/S.

Vil du være en del af fællesskabet?

Se, om vi har et job, der matcher dine drømme hos Marius Pedersen A/S.

Bæredygtighed

Sammen skaber vi en grønnere fremtid. Vi arbejder målrettet med at minimere spild, udnytte ressourcer bedre og skabe en mere bæredygtig fremtid. Små skridt til store forandringer.
Læs mere her