Genanvendelse af gipsaffald

Jeres brugte gipsplader bliver til … gips

Det gipsaffald I generer ifm. byggeprojekter kan genanvendes. Det er dog vigtigt, at gipsen opbevares tørt, da våd gips forringer genanvendelsen.

Den brugte gips behandles på Marius Pedersen A/S’ behandlingsanlæg, hvor gipsen neddeles, valses og sigtes for eventuelle materialerester – fx metal og papir - som også genanvendes.

Herefter forarbejdes gipsen til gipspulver. Pulveret gennemgår en grundig laboratorietest for at sikre, at den nye råvare - gipspulveret - ikke indeholder f.eks. asbest og klorin.

Gipspulveret afsættes til gipspladeindustrien, som bruger det til at producere nye gipsplader – med 40 % genanvendt gips. Dermed indgår den brugte gips i en cirkulær proces.

Har du gipsaffald?

Tag fat i jeres lokale miljøkonsulent og hør om mulighederne for at genanvende jeres gips

Bæredygtighed

Sammen skaber vi en grønnere fremtid. Vi arbejder målrettet med at minimere spild, udnytte ressourcer bedre og skabe en mere bæredygtig fremtid. Små skridt til store forandringer.
Læs mere her