Profil

Brugt plast får nyt liv hos RC Plast

Hos RC Plast har vi i mere end 40 år arbejdet med at fremme cirkulær økonomi gennem genanvendelse af plast.

Vi omdanner industriens plastaffald (PIR) og plastaffald fra forbrugere (PCR) til nye råmaterialer i form af kvalitetsgranulat og kværn, der kan anvendes til produktion af nye produkter i plastindustrien. Det færdige granulat og kværn kontrolleres og analyseres på eget fuldskala laboratorium for at sikre produkter af rette kvalitet med de ønskede specifikationer.

Vi tilbyder også, at virksomheder kan få eget produktionsspild retur som ny genanvendt granulat, der kan genbruges i egen produktion.

Know-how og effektive metoder 

RC Plast besidder en unik ekspertise inden for produktion af regenererede plastgranulater, der kan genanvendes i plastproduktionen.

Vores viden og erfaring gør os til en af de mest professionelle aktører på markedet.

Sammen om plast

Branchefilmen ’Sammen om plast’ understøtter vores fælles fortælling om, at plast har været med til at ”forme verden” gennem mange årtier – fra at gøre os ”hurtigere, klogere og mere kreative” – til at sikre innovative løsninger gennem genanvendelse. Filmen fremhæver branchens mangfoldighed og rummelige arbejdspladser, der er præget af åbenhed, samarbejde og nytænkning. Den skaber en bevidsthed om industriens vigtige rolle i samfundet – og vores engagement i at udvikle løsninger, der både imødekommer nutidens behov og bidrager til en fremtid, hvor plast fortsat løser essentielle behov.

Know-how og effektive metoder

RC Plast er en virksomhed med et unikt kendskab til produktion af regenererede plastgranulater, der kan genanvendes i plastproduktionen. Vi skiller os ud ved at have en ekspertise, der ikke viger tilbage for nogen på markedet

Vores værdier

Læs mere om vores værdier samt kvalitets- og miljøledelse her

Miljø og bæredygtighed

Selvom man designer, producerer og forbruger efter cirkulære principper, opstår der stadig affald og spild. Siden 1981 har RC Plast arbejdet med miljørigtig håndtering, bearbejdning og genanvendelse af produktionsspild fra plastindustrien. Spild, der omdannes til nye råvarer i form af højkvalitets granulater.

Vi tilbyder faglig sparring

80 % af produktets bæredygtighedsprofil fastsættes under konceptudviklingen. RC Plast tilbyder professionel og faglig sparring under udviklingsfasen – bl.a. omkring jeres muligheder indenfor bæredygtige alternativer til virgin plast, valg af materiale og rette materialesammensætning til det givne produkt.

RC Plast forpligter sig til…

  • FN's verdensmål nummer 8, 9 & 12

  • Mindst mulig miljøbelastning og forbrug af ressourcer under udvikling, produktion og distribution af granulater

  • Miljøbevidste medarbejdere, som kontinuerligt informeres, uddannes og motiveres i cirkulære principper

  • Kontinuerlig forebyggelse af forurening

  • Gældende lovgivning og myndighedskrav

  • REACH-målene defineret af EU-kommissionen